Børn og voksne laver bål
start på hovedindhold

Faciliteter

Børnehuset Gassum ligger midt i den lille landsby Gassum med natur, legepladser og lokale fællesskaber lige uden for døren.

I Børnehuset Gassum er både inde- og uderum indrettet med fokus på nærvær, leg og små fællesskaber. Vores lærings- og legemiljøer udvikler sig løbende sammen med børnene og bliver tilpasset deres interesser, behov og nysgerrighed.

Indendørs arbejder vi med små rum og fleksible løsninger, der giver mulighed for både ro, fordybelse og aktiv leg. Vi bruger rummene på tværs af huset og skaber forskellige miljøer, hvor børnene kan udforske, være kreative og indgå i mindre fællesskaber med nærværende voksne.

Udeområdet er en vigtig del af hverdagen. Her er plads til bevægelse, leg, båldage og aktiviteter tæt på naturen. Vi planter og dyrker blandt andet blomster, frugt og grøntsager sammen med børnene og bruger legepladsen som et aktivt læringsrum året rundt.

Samtidig bruger vi lokalområdet meget i vores hverdag. Vi tager på ture til skov, søer og legepladser, cykler ud i naturen og samarbejder med lokale aktører og traditioner i byen.